Søgning

Nyhed: Se aktuelle udbud

BeredskabsInfo bringer nu også en oversigt over aktuelle udbud indenfor beredskabet.
Se udbudsoversigten

Beredskabsdebat

Deltag i debatter om nyhederne på BeredskabsInfo og andre beredskabsrelaterede emner.
Besøg Beredskabsforum.dk

Jobannonce

Falck søger deltidsbrandmænd m/k til brandstationer i hele landet.
Se hele jobannoncen


Den nye version af BeredskabsInfo


Som den opmærksomme læser vil have bemærket, så har BeredskabsInfo skiftet udseende. Den 8. april 2010 lancerede vi nemlig en ny version af BeredskabsInfo - i øvrigt den  6. version siden BeredskabsInfo første gang så dagens lys i 1996.

Den hidtidige version af BeredskabsInfo blev lanceret i 2006, og dermed var det efterhånden tid til en fornyelse. I forhold til den seneste version er antallet af synlige ændringer begrænset - langt de fleste ændringer er gennemført "under motorhjelmen", hvor vi til gengæld har foretaget en større omlægning.

Herunder kan du læse mere om de indholdsmæssige, designmæssige og teknisk ændringer, som er foretaget med den nye version.

Indholdsmæssige ændringer

Indholdsmæssigt er der som nævnt kun sket relativt få ændringer. Vi fortsætter dog de seneste års udvikling frem mod, at BeredskabsInfo bliver en ren netavis, således at vi koncentrerer os om nyhedsdækningen, mens baggrundsmateriale i stort omfang flyttes til andre sites.

En vigtig ændring er, at vi har skiftet filstruktur. Det indebærer, at alle sider på BeredskabsInfo har fået en ny URL - der til gengæld er mindre kryptisk end de tidligere URL'er. Alle gamle links til undersider fungerer dog stadig. Så hvis du har linket til BeredskabsInfo med "autoriserede" links, virker dine links stadig.

En synlig ændring er, at vi øverst på siderne har indført tre nye tekstbokse. Det er en imødekommelse af et ønske hos mange brugere, og tanken er, at boksene dels skal anvendes til nyheder fra os selv, til meddelelser om arrangementer (f.eks. åbent hus, foredrag og lignende) samt til annoncering, hvor de især er egnede til at give øget opmærksom til jobannoncer samt til at fortælle om produktnyheder. De nye tekstbokse vil blive stillet gratis til rådighed for non-profit arrangementer indenfor beredskabet.

Designmæssige ændringer

Som det vil fremgå har BeredskabsInfo fået et noget ændret udseende. Vores generelle struktur er dog fastholdt, og menuerne til venstre og i toppen af siden er stort set uændrede. De seneste hard- og software-ændringer giver os endvidere nogle nye muligheder, og vi er allerede i gang med at arbejde på et mere nyskabende design.

Tekniske ændringer

Samtidig med skiftet til den nye version har vi også taget en ny server i brug. Vores hidtidige server blev taget i brug i 2006 og har siden da kørt klippestabilt med kun to ganske korte perioder med nedetid. Imidlertid har vi siden 2006 haft en kraftig stigning i besøgstallet, og særligt i forbindelse med afgørelserne af regionernes ambulanceudbud var der en kraftig belastning. Da Region Hovedstadens udbud blev afgjort, var belastningen så ekstrem, at serveren gik ned og var nede i en lille times tid.

Derfor har vi valgt at anskaffe en ny server, som på de fleste punkter fordobler den gamle servers kapacitet. Således har vores server nu fire processorer, mængden af RAM er fordoblet og vi har samtidig valgt at skifte til fra Apache 1.3 til 2, fra PHP 4 til 5 og fra MySQL 4 til 5.

Den største ændring er dog, at vi har skiftet til et nyt CMS.  Det indebærer en lang række fordele i vores daglige arbejde, ligesom den generelle performance gerne skulle blive forbedret.

Undskyld vi roder...

Som nævnt har vi både skiftet software, server, design og filstruktur. Hver især er disse ændringer meget omfattende, men vi har valgt at gennemføre dem på samme tid for at sikre, at der ikke komme flere perioder med nedetid.

De omfattende ændringer medfører imidlertid, at der i den kommende tid kan være uregelmæssig drift på BeredskabsInfo. Nogle faciliteter er endnu ikke implementeret, mens andre har begrænset funktionalitet.

Sponsor

-

Statistik




Annoncer