Brandvæsenet i New York anvender en ansættelsesprøve, som diskriminerer sorte og latinamerikanere, og derfor må brandvæsenet ikke ansætte nye brandfolk, før en ny ansættelsesprøve er udviklet. Det har en dommer ved en føderal domstol i New York besluttet, efter at en organisation for de sorte brandfolk havde anlagt sag mod bystyret i New York. Men det tvungne ansættelsesstop skaber nu problemer for brandvæsenet, der akut mangler brandfolk og frygter at skulle betale omkring 700 mio. kr. i overarbejdstillæg til de øvrige brandfolk, hvis der ikke findes en hurtig løsning.

Det er organisationen Vulcan Society, som anlagde sag mod bystyret i New York. Vulcan Society repræsenterer en række sorte brandfolk, og organisationen mener, at den nuværende ansættelsesprøve diskriminerer sorte og latinamerikanske ansøgere til fordel for hvide ansøgere. Det har domstolen i januar givet dem medhold i, men udviklingen af en ny ansættelsesprøve, som skal leve op til en række detaljerede krav og som skal godkendes af domstolen, har lange udsigter.

I mellemtiden har brandvæsenet i New York været tvunget til at stoppe alle nyansættelser, og det er nu begyndt at give problemer. Normalt ansættes der mindst 300 brandmandsaspiranter om året, og den manglende tilgang af nye folk påvirker allerede driften. Derfor vil brandvæsenet nu have den føderale domstol i New York til at acceptere, at der til september ansættes et hold på 300 brandfolk, og under et retsmøde om sagen gjorde New Yorks vicebrandchef, Stephen Rush, opmærksom på, at brandvæsenet over de næste to år vil få udgifter til overarbejde på omkring 700 mio. kr., hvis de nuværende brandfolk fortsat skal arbejde over for at kompensere for de manglende nyansættelser.

Stephen Rush vurderer, at en ny ansættelsesprøve tidligst kan være endeligt godkendt i 2012, og til den tid vil brandvæsenet mangle 1.200 brandfolk i udrykningsstyrken. Ifølge brandvæsenets driftschef, Robert Sweeney, er manglen på brandfolk allerede i dag mærkbar, men det påvirker endnu ikke responstiderne. "Men om to år vil vi stå med et sikkerhedsproblem. Hvis vi kommer til at mange 1.200 brandfolk, vil de øvrige brandfolk få en meget stresset hverdag, og det kan resultere i, at de bliver udmattede og at der sker fejl", sagde Robert Sweeney under retsmødet.

Retsmødet blev overværet af et stort antal potentielle brandmandsaspiranter. Brandvæsenet har nemlig valgt at gennemføre ansættelsesprøver, og det er de 300, som klarede sig bedst i den seneste prøve, som brandvæsenet nu ønsker at ansætte - selv om de altså ikke er udvalgt på baggrund af en ansættelsesprøve, som er godkendt af domstolen. Og blandt de 300 er der stor utilfredshed med, at domstolen blokerer for deres ansættelse, ikke mindst fordi en stor del af de udvalgte ansøgere faktisk er sorte og latinamerikanere. Ved den seneste ansættelsesprøve steg antallet af sorte og latinamerikanske ansøgere med hele 30%, men ironisk nok forhindrer dommen, at de kan blive ansat i brandvæsenet.

Den føderale dommer, Nicholas Garaufis, ville efter at have hørt vidneudsagnene fra ledende medarbejdere i brandvæsenet ikke umiddelbart tillade, at brandvæsenet som ønsket kan ansætte 300 brandmandsaspiranter til september. "Det er en svær balancegang. På den ene side har byen brug for brandfolk, men på den anden side skal domstolen sikre, at borgerrettighederne ikke krænkes", sagde Nicholas Garaufis. Dommeren valgte at iværksætte en undersøgelse af spørgsmålet - en undersøgelse, som skal foretages af den tilsynsførende, som domstolen tidligere har udpeget til at sikre, at brandvæsenet følger den oprindelige dom og udvikler en ansættelsesprøve, som ikke diskriminerer.