En moderne ambulance indeholder store mængder avanceret udstyr. En del af dette udstyr er beskrevet herunder. Beskrivelsen af baseret på en ambulance fra Falck, men der er ikke de store forskelle mellem Falcks og de kommunale beredskabers ambulancer.
Kuffert med lattergas 
Indeholder lattergas (50% ilt og 50% kvælstofforilte) til smertelindring ved svære skader, brud m.v. samt ventilationsmaske, der passer over næse og mund.
Ambulancejournal 
Falck og de kommunale beredskaber kører årligt mere end 250.000 ambulanceudrykninger i hele landet. Ved hver enkelt udrykning udfylder ambulancebehandleren en journal med oplysninger om patientens tilstand. Det kan være oplysninger om puls og blodtryk eller mistanke om knoglebrud eller andre kvæstelser.
På skadestuen afleverer redderne ambulancejournalen til sygehuspersonalet, der dermed ikke står på bar bund, når de overtager behandlingen af den syge eller tilskadekomne.
Behandlertaske 
Tasken bruges af de ambulancebehandlere, som i kraft af en overbygningsuddannelse er uddannede i og har tilladelse til at lægge drop på en patient.
I tasken er der:
- pulsoxymeter til måling af iltindholdet i blodet
- blodsukkermåler til måling af patientens blodsukker
- Glucagon, der gives som indsprøjtning i musklen til patienter med for lavt blodsukker og som er bevidstløse. Det frigør kroppens sukkerdepoter fra leveren
- adrenalin, der gives som indsprøjtning i musklen til patienter med en svær allergisk reaktion overfor for eksempel bistik
Behandlerkuffert 
Redderne tager altid kufferten ud af ambulancen og med helt hen til patienten, så indsatsen kan begyndes med det samme. Kufferten er forsynet med remme, så redderne kan bære den på ryggen.
Den indeholder:
- antishock-folietæppe til indpakning af våde, kolde og chokerede patienter
- klædesaks til afklipning af tøj, så man kan se eventuelle skader på patienten
- blodtryksmåler
- børnesug, der suger luftvejene fri for slim og sekret på nyfødte og mindre børn
- transportabelt sug, der suger luftvejene fri for slim og sekret
- ventilationspose og masker til kunstig åndedræt. Maskerne findes i forskellige størrelser
- transportabel iltflaske (2,5 liter) til iltgivning
- nebulisator til forstøvning af astmamedicin
- speciel forstøverventil til indførsel af astmamedicin via luftvejene
- tungeholdere - flade plastikrør, der vedligeholder frie luftveje
- medicin: Stesolid (krampe), Ventoline (astma) og Nitroglycerin (hjerte)
- kompresforbindinger til standsning af blødninger fra store sår
Genoplivningsudstyr
I det store skab i ambulancens venstre side opbevarer redderne udstyr til genoplivning af patienter ved for eksempel drukneulykker.
Udstyret er følgende:
- stationært sug, der suger luftvejene fri for slim og sekret, så patienten nemmere kan trække vejret
- flowmeter til oxygen (ilt), der kan indstilles et bestemt iltforbrug
- fastmonteret iltflaske (10 liter) til patienter med behov for ekstra ilt
- ventilationspose og maske, der passer over næse og mund. Det bruges til at give kunstigt åndedræt
- tungeholdere (flade plastikrør), som sikrer, at patienten nemmere kan trække vejret
- blodtryksmåler
- slange til suget
- iltslange til næsen med skumgummi i enden
- engangs-beskyttelsesmasker til personlig beskyttelse af redderen mod dråbeinfektion - for eksempel kraftig hoste
- køleposer, muskelis plastpose med køleeffekt til at lægge på en hævet eller beskadiget legemsdel for at standse indre blødninger og efterfølgende hævelser
- uigennemsigtige ligposer til at transportere afdøde
- engangskedeldragt og fodfutteraler til særligt forurenede tilfælde
Defibrillator 
Defibrillatoren er et apparat, der optager patientens hjerterytme. Det bruges også til at give stød gennem hjertet ved hjertestop.
Defibrillatoren består af:
- EKG-skærm, hvor man kan se hjerte-rytmen
- kabel, der fører stød direkte igennem hjertet via elektroder elektroder, der klistres på patientens krop og derfra leder strøm gennem hjertet
- overvågningselektroder til overvågning af patientens hjerterytme
- printerpapir, hvor patientens hjerterytme bliver udskrevet
- hårskraber til behårede patienters brystkasser, så defibrillerings- og overvågningselektroder kan sidde fast
Ambu-packbokse 
Fødepakken bruges ved fødsler og indeholder:
- sterile handsker
- absorberende underlag
- navleklemmer
- steril saks
- børnesug
Lægepakken er beregnet til læger, der for eksempel tilfældigt befinder sig på eller kommer forbi et ulykkessted.
Pakken indeholder:
- gummistaseslange til at binde om patientens arm, så blodårene træder tydeligt frem, når der skal lægges drop med en infusionskanyle
- infusionssæt til indførsel af væske direkte i blodbanen
- renseservietter til desinfektion af det sted på patientens krop, hvor der skal gives en indsprøjtning
- infusionskanyler, der stikkes ind i blodåren til indførsel af væske (isoton saltvand)
- isoton saltvand til indførsel direkte i blodåren. Det bruges også til at køle brandsår, ætsninger og åbne brud
- forstøver med slange til forstøvning af isoton saltvand, der bruges til køling af brandsår og ætsning
Ambulancebåre 
Båren er standard i alle ambulancer. Understellet slås automatisk ud, når båren trækkes ud af ambulancen, og det klappes tilsvarende automatisk sammen, når båren skubbes ind i ambulancen.
Hovedgærdet på båren kan hæves til 90 grader. Også fodenden kan hæves. Det betyder komfort for patienten, og samtidig skåner det redderens ryg.
Båren er forsynet med en speciel vacuummadras, som formes omkring patienten, hvorefter luften pumpes ud. Madrassen stabiliserer patienten ved for eksempel brud og rygskader. Madrassen kan også bruges til at bære patienten i.
Udstyr på hylderne 
Ambulancens hylder indeholder bl.a.:
- engangs-beskyttelsesmasker til personlig beskyttelse af redderen mod dråbeinfektion (for eksempel kraftig hoste)
- engangshandsker til personlig beskyttelse ved sekretkontakt — for eksempel blod
- klædesaks til at afklippe tøj for at se patientens eventuelle skader
- Middel til hånddesinfektion
- Oxine B50 til desinfektion af udstyr
- lille plastboks til reddernes personlige beskyttelse. Den indeholder jod 2,5% til desinfektion af stiksår fra en brugt kanyle, renseservietter, vandfast plaster, der lukker såret helt inde på alle fire sider og kanyleboks til brugte kanyler
Kommunikationsudstyr 
Forbindelsen mellem vagtcentral og ambulancen og mellem ambulancen og sygehus/læge er naturligvis helt essentiel i reddernes arbejde. Den tætte og nøjagtige kommunikation sikres blandt andet med følgende udstyr i førerkabinen:
- Mobiltelefon: Via forudkodede numre har redderne direkte kontakt til sygehus/læge. På den måde giver redderne melding om patientens tilstand, de får råd og vejledning fra sygehuset og kommunikationen sikrer en korrekt visitation.
- Radio og mikrofon: Bruges til kommunikation mellem ambulance og vagtcentral
- Dataradio: Kommunikationsudstyr mellem vagtcentral og køretøj. Fra vagtcentralen overføres oplysninger om en opgave direkte til køretøjets dataradio, hvor alle vigtige oplysninger vises på displayet. Med denne form for kommunikation er de fleste former for fejlfortolkninger fjernet til gavn for redderne, vagtcentralen og kunderne. Via dataradioens knapper kan redderen give vagtcentralen besked om hændelser på turen. Der registreres blandt andet, hvornår redderne er fremme på adressen, og hvornår turen er afsluttet. Knapperne benyttes også til at indtaste bilens kilometer-forbrug på den enkelte tur. Disse oplysninger benyttes blandt andet til statistik.
Andet udstyr i ambulancen 
Under passagersædet i førerkabinen og i skabe og på hylder rundt om i ambulancen findes en masse udstyr, som ikke bruges til patientbehandling. Redderne skal nemlig kunne handle i mange forskellige situationer - for eksempel trafikulykker med fastklemte — og under alle vejrforhold som for eksempel bælgravende mørke.
Derfor medbringer ambulancen også:
- arbejdshandsker og engangshandsker til personlig beskyttelse
- 15 meter til tovværk til redningsopgaver
- hjelme til beskyttelse på et ulykkessted
- lygte til afsøgning af husnumre håndlygte
- pulverslukker - 6 kilo
Kuffert med værktøj til påbegyndelse af frigørelse:
- mukkert
- koben
- plademejsel
- nedstryger
- bidesaks
- boltsaks
- selesaks/kniv
- arbejdshandsker
- Force økse






















