Brandvæsen

Beredskabsdirektør fratræder

Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.

Sponsoreret indhold

Brandmændenes OL kommer til Aalborg

(Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.

Præhospital

Vil udvide organisationen med præhospital direktør og lægelig chef

I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.

Præhospital

Vil søge om penge til ny akutbil i Hornbæk

Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.

  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Politi
    Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.
  • Brandvæsen
    Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.
  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.

Fra arkivet – Brandvæsen

Autohjælp

Sønderjysk samarbejde om tavlevogne ved trafikuheld

Falck og det sydjyske firma MEKS har indledt et samarbejde om tavlevognsberedskab i Syd- og Sønderjylland. Det nye samarbejde indebærer, at de to virksomheder fremover samarbejder om løsning af tavlevognsopgaver på den sønderjyske motorvej mellem Kolding og Frøslev, hvor Falcks stationsnet i den kommende tid ændres væsentligt efter tabet af den syddanske ambulancekørsel.

Google Maps
Brandvæsen

Syv års fængsel til deltidsbrandmand for påsatte brande

En deltidsbrandmand fra Fredericia skal syv år i fængsel for at have påsat otte brande, som han selv efterfølgende var med til at slukke. Den 25-årige Jesper Michael Sørensen tilstod i byretten i Fredericia, at han siden 1997 har stået bag i alt otte brande – blandt andet stak han ild på en gård, en rideklub og også sin egen opgang, oplyser Kanal 94.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Regionsrådsformand: Der har været startproblemer

Der har været startproblemer med den nye dimensionering og organisering af ambulanceberedskabet i Region Hovedstaden. Det erkender regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S), der dog ikke umiddelbart har planer om at foretage ændringer i beredskabet. Regionen vil muligvis udarbejde en redegørelse, men selv om Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, også har bedt om en sådan redegørelse, så skal hun ikke vente at få den fra regionen – ifølge Vibeke Storm Rasmussen må Ritt Bjerregaard læse en eventuel redegørelse på regionens hjemmeside som alle andre.

Politi

Politiet afviser fejldisponering ved drukneulykke

Fyns Politi disponerede – ifølge politiet selv – ikke forkert, da en 22-årig litauer blev fundet druknet ved Fogense Strand ved Bogense. Tidligere i dag kom det frem, at der ikke blev sendt en ambulance men derimod en ligvogn, da politiet modtog meddelelsen om den druknede mand. Meldingen indgik ifølge Fyns Politi til politiets callcenter og ikke alarmcentralen, og en patruljevogn, der blev sendt til stedet, vurderede, at manden var druknet. Derfor blev der tilkaldt dykkere til at bjerge manden i land og en ligvogn til at transportere ham væk.

Præhospital

Ambulanceredder nægter sig skyldig i voldtægt

I dag falder der dom i den meget omtalte sag, hvor en ambulanceredder er tiltalt for at have voldtaget en 17-årig pige i bårerummet på en ambulance, der var på vej til Slagelse Sygehus. Redderen nægter sig skyldig og har i retten forklaret, at pigen tog initiativ til samleje. Den forklaring har anklageren afvist, da pigen på det tidspunkt nærmest var bevidstløs.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Dansk Autohjælp fik stor nedgang i assistanceomsætningen i 2015

Dansk Autohjælp havde et svært år i 2015, hvor selskabets assistanceomsætning faldt med næsten 8 pct. Samtidig steg omkostningerne kraftigt, blandt andet på grund af øgede udgifter til markedsføring, og samlet set førte det til, at overskuddet faldt med 5 mio. kr. Dansk Autohjælp forventer, at såvel aktivitetsniveau som overskud vil falde igen i 2016.

Autohjælp

Falck-advokat skal se på besværlig bjergningsopgave

Efter seks dages forgæves arbejde med at bjerge to fastkørte gravemaskiner i Kartofte Mose ved Sakskøbing har Falck nu besluttet at indstille bjergningsarbejdet. I stedet tager Falcks advokat over, for redningskorpset vil have de forsikringsmæssige spørgsmål omkring maskinerne afklaret, før bjergningsarbejdet fortsætter.

Autohjælp

Dansk Autohjælp har nu overtaget oprydning efter færdselsuheld

Ved månedsskiftet overtog Dansk Autohjælp opgaven med at rydde op efter færdselsuheld på de danske veje. Det sker efter at Rigspolitiet har gennemført en udbudsrunde, der fik et dramatisk forløb. Først vandt Falck nemlig opgaven som primær leverandør til politiet, men udbuddet måtte gå om, og i anden omgang vandt Dansk Autohjælp, mens Falck bliver sekundær leverandør – og dermed kun skal anvendes, hvis Dansk Autohjælp ikke kan rykke ud. Den nye aftale indebærer, at bilisterne kommer til at møde flere af Dansk Autohjælps køretøjer med blå blink.

Fra arkivet – Politi

Brandvæsen

Rigspolitiet overvejer at forbyde politifolk at være deltidsbrandfolk

Kan man være ansat som politimand og samtidig fungere som deltidsbrandmand i fritiden? I dag er det ikke noget problem, men Rigspolitiet overvejer, om man skal forbyde politifolk at have bibeskæftigelse som deltidsbrandfolk. Ifølge Rigspolitiet er det dog en misforståelse, når Midt- og Vestsjællands Politi allerede har meldt ud, at deres politifolk ikke må arbejde for brandvæsenet.

Politi

Fik 40 dages fængsel for urigtige anmeldelser til alarmcentralen

En 37-årig kvinde har i går ved Retten i Glostrup fået en dom på 40 dages fængsel, for at få politi og ambulance til at rykke ud til hendes adresse i Albertslund på baggrund af urigtige anmeldelser. Hun fortalte til alarmcentralen, at en person lå livløs på hendes bopæl, og det udløste en ubetinget fængselsstraf.

Politi

To unge får belønning for indsats efter røveri

17-årige Emilie Agesen og 16-årige Mathias Nordborg har modtaget en belønning fra Nordjyllands Politi for deres snarrådige indsats som vidner til et røveri i Løgstør. De to er kolleger i et supermarked i Løgstør, og i februar blev de vidner til et røveri i supermarkedet, hvor deres fælles, aktive indsats førte til røverens anholdelse.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook