Præhospital

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Politi

Har behandlet fem sager om politifolks uberettigede udrykningskørsel

En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt sagerne, som Politiklagenævnet har behandlet i 2023.

Brandvæsen

Beredskabsdirektør fratræder

Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.

Sponsoreret indhold

Brandmændenes OL kommer til Aalborg

(Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.

  • Præhospital
    I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.
  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Politi
    Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.

Fra arkivet – Brandvæsen

Google Maps
Brandvæsen

Nyt beredskab er klar med sparekatalog

Når Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner fra årsskiftet går sammen om et fælles beredskab, bliver det muligvis med landets længste navn. I hvert fald har den politiske styregruppe foreløbigt besluttet sig for navnet ”Beredskab & Sikkerhed – Randers, Favrskov, Djursland”. Samtidig er man klar med et omfattende sparekatalog, der omfatter lukning af flere brandstationer.

Brandvæsen

I dag kl. 12 hyler sirenerne

Når sirenerne lyder landet over kl. 12 i dag, er der ikke fare på færde. Det sker for at afprøve varslingssystemet, og for at befolkningen skal lære sirenevarslingssignalerne at kende. Man skal ikke ringe til 112 eller 114, fordi sirenerne hyler – hverken under testen, eller hvis sirenerne tages i brug på baggrund af en reel fare. Unødvendige opkald kan blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Region Hovedstaden er ikke bekendt med at Samariten har problemer med finansieringen

I december udsendte Samariten en pressemeddelelse, hvor selskabet oplyste, at der forhandles med danske og udenlandske investorer for at få selskabets finnansiering på plads. Men ifølge Region Hovedstaden er regionen ikke bekendt med, at Samariten skulle have problemer med finansieringen, og derfor forventer regionen, at alle tre ambulanceoperatører skriver under på kontrakterne omkring 22.-23. januar.

Brandvæsen

Forhenværende direktør Jørgen Falck er død, 85 år

Falcks ordførende direktør fra 1964 til 1988, Jørgen Falck, er død, 85 år gammel. Jørgen Falck blev født 25. november 1921 og var søn af korpsets direktør fra 1933-1964, William Falck, og barnebarn af Sophus Falck, der i 1906 grundlagde det, der senere blev kendt som Falcks Redningskorps. Jørgen Falck havde taget handelseksamen fra Niels Brock, da han i 1942 indledte sin karriere i Falck som vagtmester i København. Herefter blev han stationsleder i Skjern, Fredericia og Kolding, inden han i 1950 blev direktør for Falck i Nordjylland. 14 år senere satte han sig så som tredje generation af Falck-familien i direktørsædet i moderselskabet Falck Redningskorps København A/S.

Præhospital

Reddere: Vi føler at ambulancetjenesten er i opløsning

Kritikken mod den hollandsk-ejede BIOS, der fra september overtager en stor del af ambulancekørslen i Region Syddanmark, stiger. BIOS er afhængig af at kunne overtage et stort antal reddere fra Falck, men redderne udtrykker stigende frustration over BIOS. Senest har reddere fra Odense sendt et nødråb til politikerne, hvor de skriver, at de føler, at ambulancetjenesten er i opløsning.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Stort overskud i Dansk Autohjælp

Dansk Autohjælp – som sidste år blev solgt til SOS International – havde et særdeles godt 2012, hvor omsætningen steg med 10 %, og hvor overskuddet nåede op på 25 mio. kr. En kombination af flere kunder, gunstigt vejrlig og en stram omkostningsstyring er årsagen til det gode resultat. Samtidig har Dansk Autohjælp netop registreret et nyt navn, som kunne tyde på, at selskabet vil til at køre ambulancer.

google Streetview
Autohjælp

Lukning af vagtcentral koster mindst 20 medarbejdere jobbet

Fremover vil Falck i Danmark kun have én vagtcentral til modtagelse og disponering af opkald om autohjælp og sygetransport. Vagtcentralen placeres i Vejle, og det betyder, at den nuværende vagtcentral i Nykøbing Falster nedlægges. Dermed vil 35 medarbejdere miste jobbet, medmindre de ønsker at flytte til Vejle, hvor der oprettes 15 nye stillinger.

Autohjælp

Hård konkurrence rammer Dansk Autohjælp

Konkurrencen på markedet for autohjælp er hård, og det rammer Dansk Autohjælp, som forventer, at aktiviteterne stiger kraftigt i år – men uden at det resulterer i et øget overskud. Selskabet havde et godt år i 2013, hvor overskuddet trods store udgifter til et navneskifte steg. Den nye ejer trækker hele overskuddet ud af Dansk Autohjælp.

Fra arkivet – Politi

Politi

Årets politihund arbejder hos Københavns Vestegns Politi

Hvert år kåres ”Årets politihund” blandt omkring 350 tjenestehunde i Danmark, og i 2020 tilfaldt æren schæferen Quattro fra Københavns Vestegns Politi. I den anden ende af Quattros line er den mangeårige hundefører og politiassistent Allan Friis, og sammen gør de tjeneste i Københavns Vestegns Politis hundesektion på politigården i Albertslund og gaderne på Vestegnen.

Politi

Rejsegilde på ny politiskole

Om et års tid flytter godt 360 politistuderende ind i disse bygninger, når Rigspolitiet åbner den kommende politiskole i Vestdanmark, som rykker fra midlertidige lokaler i Fredericia til en helt nybygget skole i Vejle. Fredag var der rejsegilde for bygherren, håndværkere, arkitekter og teknikere.

Brandvæsen

Arbejdet med revision af reglerne for udrykningskørsel er nu genoptaget

En strid om, hvorvidt akuthjælpere på Langeland må køre udrykningskørsel, fik sidste år myndighederne til at iværksætte et eftersyn af reglerne på området. Arbejdet har ligget stille på grund af Folketingsvalget, men nu er det genoptaget. Myndighederne frygter dog, at mindre restriktive regler vil medføre et væld af ansøgninger fra bl.a. deltidsbrandfolk, følgeskadefirmaer og frivillige, og at det kan svække færdselssikkerheden.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook