Efter en opstart, der skabte nogle af de hidtil største problemer i det danske akutberedskab, fungerer ambulancetjenesten i Region Hovedstaden nu rigtigt godt. Det mener regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, der gør status dagen før det nye akutberedskab i regionen har fungerer i et helt år. Det står samtidig klart, at akutberedskabet fortsat ikke kan afvikles med det antal ambulancer, som regionen oprindeligt havde ventet. De midlertidige beredskaber, der blev indsat efter store problemer med responstiderne, er således på vej til at blive permanente, og det udløser en ekstraregning på 23 mio. kr. om året, så regionen i alt bruger 486 mio. kr. om året på ambulancekørsel og liggende sygetransport.

Region Hovedstaden peger selv på den nye vagtcentral med sundhedsfagligt personale, det øgede antal paramediciner-ambulancer og forsøgsordningen med en akutlægehelikopter som nogle af de vigtigste tiltag indenfor akutberedskabet. Men også responstiderne har udviklet sig positivt.

"Da regionen overtog ambulancedriften for et år siden, var der i starten en del kritik af akutberedskabet. Regionens borgere kan nu glæde sig over et år, hvor akutberedskabet har fungeret rigtig godt, og hvor vi har kunnet fremvise flere nye tiltag. Alle ambulancerne har fået GPS’er og telemedicinsk udstyr, og på regionens vagtcentral er der kommet sundhedsfagligt personale. Og i dag kan vi i regionen med stolthed fremhæve, at vi har landets bedste responstider", siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) - uden dog at fremlægge nogen tal, der viser, hvordan Region Hovedstadens responstider ser ud i sammenligning med de øvrige regioners.

Mindre forskel på responstider

Region Hovedstaden offentliggør ikke længere responstiderne løbende, men ifølge regionen var responstiden for ambulancekørsler med udrykning på præcis 6 minutter i juli, og 90 % af ambulancerne var fremme senest efter 10 minutter og 29 sekunder. Trods en hård vinter med svært fremkommelige veje har responstiderne i hovedstadsområdet endvidere ligget stabilt hele 2010.

"Før september 2009 var der 5 minutters forskel på, hvor længe borgerne måtte vente på en akut ambulance, alt efter om man boede i den kommune med den laveste eller højeste responstid. Den forskel er nu kun ca. 3 minutter", siger Freddy Lippert, der er chef for akutberedskabet i Region Hovedstaden. "Det har været regionens hensigt at forbedre den såkaldte præhospitale indsats med ambulancer og akutlægebiler - herunder også responstiderne, specielt i den nordlige del af regionen og på Bornholm. Og det er sket", siger Freddy Lippert. 

"Akutberedskabet har også stået sin prøve ved en række større ulykker og ved større begivenheder som IOC- og COP15-topmøderne samt influenzapandemien. Og senest ved busulykken på Bornholm. Ved de store topmøder og ulykker oplevede vi, at akutberedskabet og samarbejdet fungerede godt", fortæller Freddy Lippert.

Beredskab skal konsolideres - og udvikles 

Også fremadrettet skal der ske en udvikling af akutberedskabet. "Vi skal hele tiden blive bedre, men det er også vigtigt, at konsolidere det beredskab vi har, så vi fastholder de gode responstider. Vi ser i 2011 frem til, at sundhedsfagligt personale skal besvare opkald til 112, der ikke handler om politiopgaver eller brand", siger Freddy Lippert.

"Vi har også netop styrket patientsikkerheden og kvalitetsarbejdet ved at alle såkaldte utilsigtede hændelser indrapporteres og følges op. Og fremadrettet skal vi endvidere sikre et endnu tættere samarbejde indenfor akutområdet. Vores akutberedskab fungerer godt, og at vi har landets bedste responstider. Dette skyldes et godt samarbejde med vores leverandører og ikke mindst dygtige folk i ambulancerne, akutlægebilerne og på regionens vagtcentral", siger Freddy Lippert.

Dyrere beredskab

Op til lanceringen af det nye beredskab den 1. september 2009 havde blandt andet ambulanceredderne forudsagt, at det antal ambulancer, som Region Hovedstaden havde valgt at indsætte, var for lille. Og allerede efter kort tids drift måtte regionen da også udnytte en option på at købe ekstra ambulanceberedskaber for at modvirke stærkt stigende responstider.

De ekstra ambulancer var i første omgang tænkt som et midlertidigt tiltag, som ville blive overflødigt, når vagtcentralen fik større rutine i at udnytte de tilgængelige ambulancer. Men Region Hovedstaden har nu erkendt, at der er et permanent behov for de ekstra ambulancer, og i det budgetforslag for 2011, som regionens administration netop har fremlagt, er der igen afsat ekstra 23 mio. kr. til køb af ambulanceberedskaber. Dermed kommer regionen til at betale 486 mio. kr. om året for ambulancekørsel og liggende sygetransport - et beløb, som regionen forventer vil være konstant i de næste fire år.