I september 2009 fik Danish Crowns slagteri i Ullerup et nyt og moderne brandalarmeringsanlæg. Siden da er det lokale brandværn rykket ud til ikke mindre end 80 blinde alarmer fra slagteriet, og nu er brandfolkene ved at have fået nok. De blinde alarmer fra slagteriet tegner sig for næsten 85% af brandværnets udrykninger, og typisk går alarmen midt om natten, så de frivillige brandfolk må ud af sengen for at køre den forgæves tur til slagteriet - og det har medført, at flere brandfolk efterhånden føler, at udrykningerne går ud over deres almindelige arbejde og derfor seriøst overvejer at forlade brandværnet. I første omgang har 15 af de 31 brandfolk meddelt, at de ikke længere vil møde på brandstationen, når de kan se, at en alarm kommer fra slagteriet.

Siden slagteriet fik installeret et topmoderne fuldautomatisk brandsystem i september 2009, har de frivillige brandfolk utallige gange trådt an på brandstationen på Avnbølvej 12 for med otte mand i to køretøjer under fuld udrykning at køre ud til slagteriet. Det er indtil videre sket over 80 gange. Normalt kører brandværnet ud til en brand eller andre hændelser cirka 16 gange på et halvt år. Men alene fra januar til juli i år har brandfolkene rykket ud 50 gange, hvoraf 41 af udrykningerne gik de 2,3 kilometer fra brandstationen til slagteriet på adressen Langbro 7. Det svarer til 84 procent - og kun én udrykning har været til en reel røgudvikling, skriver Ingeniøren.

Flere gange har bandfolkene endda været af sted flere gange samme nat. Det skete blandt andet natten til fredag den 18. juni, hvor alarmen gik klokken 01.54, igen klokken 03.23 og igen-igen klokken 03.46. Hver gang stiller mellem otte og 18 mand på stationen, for hver gang skal alarmen tages alvorligt, og hver gang sender stationen mindst en autosprøjte og en tankvogn, der blot kan vende om igen.

"De (slagteriet, red.) kan simpelthen ikke få alarmsystemet til at fungere. Vi har været i kontakt med dem flere gange og bedt dem om at rette op på forholdene, men det bliver bare ikke bedre", siger brandkaptajn Jørn Mathiesen fra Ullerup Frivillige Brandværn til Ingeniøren.

Ifølge brandkaptajnen har de mange spildte natteudrykninger betydet, at det frivillige brandvæsen er ved at falde fra hinanden. "Mine folk er ved at miste modet. Alarmen går som regel mellem et og fem om natten, hvor folk ligger og sover. Flere overvejer nu seriøst at droppe brandtjansen, fordi de ikke kan passe deres arbejde, som de jo lever af. Det er fuldstændigt grotesk situation, vi står i", siger Jørn Mathiesen.

Jørn Mathiensen selv driver en lille maskinstation i Gråsten, mens de andre i hverdagen arbejder med normale job som håndværkere eller ingeniører. Ud af i alt 31 frivillige brandmænd har 15 mand meddelt brandkaptajnen, at de ikke længere vil komme, hvis de ser, der er alarm på slagteriet, og det bekymrer Jørn Mathiesen. "Vi rykker mere end gerne ud, for brandslukning er vores hobby, og vi føler, at vi udfylder en meget vigtig rolle for lokalsamfundet. Men det har taget overhånd det sidste år med slagteriet, og modsat de professionelle brandfolk i byerne, får vi ikke løn eller indgår en vagtturnus. Vores alternativ er at stoppe som frivillige, men det er der ingen, der er interesseret i. Heller ikke os", siger Jørn Mathiesen til Ingeniøren.

Ullerups frivillige kan ikke gøre så meget andet end at brokke sig. Det kan man til gengæld i Sønderborg Kommune, der har myndigheden. Her betegner beredskabsinspektør Bent Hylsebeck situationen i Ullerup som et kæmpe problem. "Den her situation er frustrerende for alle involverede. Det gælder både brandfolkene, kommunen, slagteriet og leverandøren af alarmen. Det koster alle både tid og penge, men det er kompliceret. Det er et kæmpe anlæg, vi taler om, og nogle meget specielle klimatiske forhold, som systemet befinder sig i", fortæller Bent Hylsebeck.

Ifølge beredskabsinspektøren er problemet en kombination slagteriets fysiske størrelse samt et meget fugtigt miljø. Slagterihalen er halvanden kilometer lang. 56.000 grise sendes hver uge ind til den ene ende af bygningen - for at komme ud igen som koteletter, nakkekamme og bacon i den anden ende. Som oftest er det fugt i elektronikken, der udløser alarmen og sender brandfolkene fra Ullerup afsted om natten, fortæller beredskabsinspektøren. Rengøringsfolk højtryksspuler om natten for at gøre rent, og det skaber fugt i brandtrykkene, der så udløser alarmen. Et andet problem opstår som følge af oliedampe fra et avanceret smøresystem, der holder hele produktionsanlægget fit for fight.

Derfor er kommunen i samarbejde med leverandøren, Siemens, og Danish Crown nu nået frem til, at rengøringsfolkene i en periode afkobler systemet i de rum, hvor der er meget fugtigt. Desuden bliver alle brandtryk indkapslet over den kommende måned. "Så må vi se. Vi tror, de tiltag vil tage langt den overvejende del af problemerne, men jeg tror ikke, vi skal forvente at få fjernet alle blinde alarmer. Mit bud vil være 10-20 alarmer om året, men det vil vel også være et acceptabelt leje for de fleste parter", siger Bent Hylsebeck til Ingeniøren.

I april 2007 brændte slagteriet ned, og dengang frygtede kommunen, at slagteriet og dets godt 1.000 arbejdspladser ikke ville blive genopført i Sønderjylland, men i udlandet, hvor arbejdskraften er billigere. Derfor står man hos beredskabet med lidt af et dilemma. På den ene side vil man på grund af de mange problemer gerne være ekstra vrissen over for slagteriet af hensyn til brandfolkene i Ullerup, på den anden side tilfører slagteriet megen værdi til kommunen.

I Ullerup er Jørn Mathiesen enig i, at slagteriet er vigtig institution for lokalsamfundet, og han er tilfreds med at kunne se frem til 10-20 blinde alarmer. Utilfredsheden har primært skyldtes det store antal udrykninger til det samme problem om natten. "Vi føler os jo lidt til grin, når der gennem snart et år ikke bliver gjort noget for at stoppe alarmerne. Nu må vi se, om de her tiltag virker, det håber vi da. Så vi kan måske få vores nattesøvn igen", siger Jørn Mathiesen.