Der bliver tale om den hidtil største reform af det danske alarmeringssystem, når de fem regioner fra februar næste år indfører sundhedsfaglig visitation af 112-opkald. Modellen indebærer, at politiets alarmcentraler får en stærkt reduceret rolle i forbindelse med 112-opkald om sygdom eller tilskadekomst: Opkaldet vil godt nok stadig blive modtaget på alarmcentralen, men alarmoperatøren hos politiet skal alene sørge for at sikre en præcis adresse fra anmelderen. Så snart det er sket, skal 112-opkaldet viderestilles til regionens ambulancevagtcentral, hvor en sundhedsfaglig medarbejder herefter taler direkte med anmelderen. På landsplan indebærer det, at sundhedsfagligt personale - primært sygeplejersker - skal modtage ca. 291.000 opkald om året. Det vil kræve ansættelse af ca. 115 nye medarbejdere på regionernes ambulancevagtcentraler.

I dag er det i hele landet politiets alarmcentraler, som tager sig af 112-opkald om sygdom, tilskadekomst, brand, redning og politiopgaver. Det er således politiets alarmoperatør, som både vurderer, om en anmelder rent faktisk har behov for en ambulance, og sørger for at vejlede anmelderen om f.eks. basal førstehjælp indtil ambulancen er fremme. Når alarmoperatøren har fået de nødvendige oplysninger fra anmelderen, sendes en elektronisk melding til regionens ambulancevagtcentral, som så står for den tekniske disponering - det vil sige afsendelsen af hjælp i form af f.eks. ambulance, akutbil eller lægebil.

Fra februar 2011 bliver denne model ændret i en stor reform af alarmeringssystemet.

Det er en reform, som har været undervejs i flere år, for allerede i 2007 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at det ved 112-opkald om sygdom og tilskadekomst skal være sundhedsfagligt personale, som vurderer, om der er behov for hjælp - og i givet fald hvilken form for hjælp. I 2009 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen så en ny rapport, "Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen", som konkretiserede anbefalingerne fra 2007. Rapporten var udarbejdet i et samarbejde mellem regionerne, Rigspolitiet, Københavns Brandvæsens alarmcentral, ambulancetjenesternes korpslæger, Dansk Sygepleje Selskab, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Det er den fælles rapport, som danner grundlaget for reformen, men den konkrete model for den sundhedsfaglige visitation er udarbejdet af en styregruppe, hvor regionerne og Rigspolitiet har været repræsenteret.

Regionernes mål med at overtage visitationsopgaven fra politiet er først og fremmest at sikre, at patienterne får en bedre service i form af den rette hjælp på det rette tidspunkt. Men samtidig skal den sundhedsfaglige visitation også sikre, at de præhospitale ressourcer - ambulance, akutbiler, lægebiler og lægehelikoptere - udnyttes bedst muligt, så der f.eks. ikke afsendes ambulancer i situationer, hvor der faktisk ikke er behov for akut hjælp.

Gennemføres samtidigt i alle regioner

Den sundhedsfaglige visitation vil blive indført i alle regioner på samme tid, nemlig i februar 2011.

At det sker samtidigt, er en væsentlig forudsætning for at reformen kan fungere, for politiets alarmcentraler anvender et såkaldt overløbssystem, som indebærer, at 112-opkald viderestilles til en anden alarmcentral, hvis den lokale alarmcentral ikke har besvaret opkaldet indenfor 10 sekunder. Da et 112-opkald dermed kan blive ekspederet af en alarmcentral i en anden region, er det således nødvendigt, at der i alle regioner anvendes samme model for, hvordan 112-opkald skal ekspederes.

Regionernes tidsplan indebærer, at det fra februar 2011 ikke længere er politiets alarmcentral, som skal vurdere, om der er behov for hjælp, når der modtages et 112-opkald om sygdom eller tilskadekomst. Alarmcentralens eneste opgaver bliver at fastslå, om der er tale om et opkald om sygdom/tilskadekomst, og derefter at få oplysninger om den adresse, hvor der er brug for hjælp. Så snart det er sket, bliver den relevante ambulancevagtcentral koblet ind på samtalen. Her vil en sundhedsfaglig medarbejder så tale direkte med anmelderen og på den baggrund foretage en visitation af opgaven og - om fornødent - vejlede anmelderen om førstehjælp.

Skal ekspedere 291.000 opkald

Den nye model, hvor der på ambulancevagtcentralen altid skal være sundhedsfagligt personale klar til at blive koblet ind på 112-opkald, stiller store krav til beredskabet på ambulancevagtcentralerne - ikke mindst fordi der på landsplan er tale om, at hele 291.000 opkald skal ekspederes om året. Det er nemlig den andel af de ca. 500.000 årlige 112-alarmopkald, som skønnes at skulle viderestilles til ambulancevagtcentralerne.

Samtidig venter regionerne, at især de opkald, som ikke resulterer i afsendelse af en ambulance, vil tage lang tid, fordi anmelderen skal vejledes om at søge anden hjælp, f.eks. praktiserende læge, men også alarmopkald om alvorlig sygdom og tilskadekomst kan tage lang tid, fordi den sundhedsfaglige medarbejder ofte vil skulle tale med anmelderen indtil ambulancen er fremme.

Regionerne har foretaget en række beregninger, blandt andet baseret på erfaringerne fra de nuværende ordninger, hvor der i nogle regioner allerede er sundhedsfagligt personale på ambulancevagtcentralerne, og hvor der foretages en sundhedsfaglig vurdering på baggrund af den elektroniske melding fra alarmcentralen. Beregningerne tyder på, at hver sundhedsfaglig fuldtidsmedarbejder på årsplan kan foretage en visitation af ca. 2.500 opkald. Det har så dannet udgangspunkt for de planlagte personalenormeringer på ambulancevagtcentralerne, hvor der på landsplan skønnes at blive behov for omkring 115 sundhedsfaglige medarbejdere. Typisk vil der blive tale om sygeplejersker, men nogle regioner vil også anvende paramedicinere.

Udgangspunktet vil være, at der i Region Hovedstaden skal ansættes 40 sundhedsfaglige medarbejdere til at ekspedere 100.000 årlige opkald, i Region Sjælland skal 18 medarbejdere ekspedere 46.000 opkald, i Region Syddanmark skal 21 medarbejdere ekspedere 52.000 opkald, i Region Nordjylland skal 10 medarbejdere ekspedere 26.000 opkald og i Region Midtjylland skal 27 medarbejdere ekspedere 67.000 opkald.

I de enkelte regioner vil den reelle normering dog kunne være noget anderledes end den beregnede normering, f.eks. har Region Nordjylland i samarbejde med den lokale alarmcentral allerede iværksat en modificeret model for sundhedsfaglig visitation, og her er der ansat 15 sundhedsfaglige medarbejdere, og i Region Syddanmark arbejder man med planer om også at etablere en særlig akutlinje, hvor borgerne kan få råd og vejledning, og bemandingen af de to enheder er endnu ikke fastlagt.

Alarmcentralen ekspederer opkaldet, hvis vagtcentralen er optaget

Det forventes, at der ofte vil opstå situationer, hvor et stort antal samtidige 112-opkald medfører, at der ikke er sundhedsfaglige medarbejdere på ambulancevagtcentralen til at besvare alle opkald.

I Region Midtjylland har man f.eks. beregnet, at en model med 18 ansatte vil indebære, at det i tidsrummet kl. 10-20, hvor der vil være tre sundhedsfaglige medarbejdere på vagt, kun vil være 87% af alle opkald, som kan besvares straks. For de sidste 13% af opkaldene vil der i gennemsnit gå 3,8 minutter, inden der bliver en ledig medarbejder.

Modellen for sundhedsfaglig visitation, som er aftalt mellem regionerne og Rigspolitiet, tager derfor også højde for de situationer, hvor ambulancevagtcentralen ikke kan koble en sundhedsfaglig medarbejder ind på et 112-opkald.

I disse situationer skal alarmcentralen ikke vente på, at der bliver en ledig medarbejder, men i stedet selv sørge for at indsamle de nødvendige oplysninger, der så sendes elektronisk til ambulancevagtcentralen, samtidig med at anmelderen får oplyst, at der nu er rekvireret en ambulance. Derefter sørger ambulancevagtcentralen for at disponere alarmen på baggrund af den elektroniske melding, hvorefter en sundhedsfaglig medarbejder efterfølgende kan vælge at aflyse ambulancen, hvis en sundhedsfaglig vurdering viser, at der alligevel ikke var grundlag for at sende en ambulance.

Ændret metode for opgørelse af responstider

Den sundhedsfaglige visitation vil formentlig medføre marginalt højere responstider. Den tid, som den sundhedsfaglige medarbejder anvender på at tale med anmelderen, vil således normalt overstige den tid, som alarmcentralen i dag anvender, men det vil dog ikke kunne aflæses i de officielle tal for responstiderne. Regionerne vil nemlig ændre metoden for opgørelse af responstider i forbindelse med indførelsen af sundhedsfaglig visitation.

I dag starter "stopuret" for responstiden, når ambulancevagtcentralen modtager den elektroniske melding fra alarmcentralen. Den tid, som vagtcentralen bruger på at ekspedere alarmen, indgår således i responstiden. Men fra februar ændres opgørelsen.

I den nye model vil det være den sundhedsfaglige medarbejder, som registrerer alle oplysninger om patientens tilstand, og derefter beslutter, hvilken hjælp, som der er behov for, og hvordan udrykningen skal prioriteres. Derefter sender den sundhedsfaglige medarbejder alarmen videre til en anden medarbejder på vagtcentralen, der varetager den tekniske disponering - det vil sige finder ud af, hvilke konkrete køretøjer, som skal afsendes. Og responstiden vil fremover ikke blive beregnet fra det tidspunkt, hvor ambulancevagtcentralen modtager opkaldet, men først fra det tidspunkt, hvor den sundhedsfaglige medarbejder har videregivet alarmen til teknisk disponering.

Fælles uddannelse for nye medarbejdere

Alle fem regioner forventer på nuværende tidspunkt, at de vil være klar til at overtage visitationsopgaven fra 1. februar 2011.

Inden da skal det nødvendige antal sundhedsfaglige medarbejdere ansættes, og der skal gennemføres et uddannelsesforløb. Her planlægger regionerne at gennemføre et fælles uddannelsesforløb med en varighed på 6-8 uger. Det fælles uddannelsesforløb skal sikre, at der arbejdes med ensartede principper på de fem vagtcentraler. Samtidig vil regionerne sikre, at der også sker en ensartet inddragelse af politiets alarmcentraler i uddannelsesforløbet.

Region Nordjylland, der som nævnt allerede anvender en modificeret udgave af den sundhedsfaglige visitation, kommer til at fungere som pilotregion, således at der her etableres et pilotprojekt senest fra oktober 2010.