Søgning

Find din nye leverandør

Find dit brandvæsens kommende leverandør af alt fra autosprøjter til Tetra-terminaler.
Besøg leverandørguiden

HLR/AED træningsdukker

Gratis undervisningsmaterialer med din næste levering af træningsdukker.
Læs om særtilbuddet

Aktuelle udbud

På BeredskabsInfo kan du nu følge med i de seneste udbud inden for beredskabet.
Se listen over udbud


Rådmand vil undersøge mulighederne for flytning af brandstation i Århus

-Der blev ikke nogen udrykning for Århus Kommunes rådmand for teknik og miljø, Laura Hay (V), da hun tirsdag aften og natten til onsdag hoppede i branddragten på Århus brandstation. Til gengæld blev rådmanden bestyrket i sit ønske om at flytte Århus' hovedbrandstation væk fra Ny Munkegade. En mulighed er at flytte brandstationen til en ledig grund på havnen.

"Jeg fik lejlighed til at se meget af vores udstyr og fik en rigtig god snak med hold 1 om de udfordringer, de står i. Samtidig besøgte jeg deltidsstyrken i Lystrup og Falck-stationen på Trindsøvej, og er glad for at konstatere, at der er et rigtigt godt samarbejde", fortæller rådmand Laura Hay til Århus Stiftstidende. 

Laura Hay medgiver, at den gamle brandstation, der blev bygget da man havde hestetrukne brandslukningskøretøjer, har meget trange forhold i Ny Munkegade og ligger meget ubekvemt i et beboelsesområde med megen færdslen, der kan forsinke udrykningerne. Der er heller ikke plads til byens største stigevogn, som i stedet står på stationen i Lystrup.

"Der er en udfordring med at få de store biler hurtigt ud og det er klart, at vi vil kunne tilrettelægge arbejdet mere rationelt med en ny brandstation, som skal placeres nær større færdselsårer", siger rådmanden til Århus Stiftstidende.

Tirsdag aften var Laura Hay også på Århus Havn for at se på mulige placeringer af en ny brandstation. "Kommunen ejer flere arealer på Østhavnen, hvor det kunne være en mulighed at placere en brandstation nær de virksomheder, der udgør en vis sikkerhedsrisiko. Det er i hvert fald noget, jeg vil have undersøgt nærmere", siger rådmanden, som nu har bedt sine embedsmænd om at sætte et undersøgelsearbejde i gang for at se på mulighederne for en flytning af stationen.

"Jeg vil gerne understrege, at med den stramme økonomi vi har i Århus Kommune, er en flytning ikke noget, vi kan foretage her og nu, men det er bestemt noget vi skal have undersøgt, så der er mulighed for at tage stilling til det på længere sigt", siger Laura Hay.

Sponsor

-

Statistik




Annoncer






Ketner








Dräger




Innovative Business Software
Radiocom Danmark