Branden i Dehns Palæ i Bredgade i København den 4. maj 2010 udviklede sig dramatisk, og den progressive kollaps af etagedækkene, der bragte indsatsmandskabet i fare og beskadigede store dele af bygningen, leder tankerne hen på branden i Odd Fellow Palæet længere nede ad Bredgade i 1992. Det fortæller Københavns Brandvæsen i en ny redegørelse om den voldsomme brand.

Redegørelsen om branden i Dehns Palæ er udarbejdet af overbrandinspektør Flemming Christensen fra Københavns Brandvæsen.

Om brandens indledende stadie fortæller redegørelsen:

"Den 4. maj kl. 02.44 indløb der alarm til Københavns Brandvæsen fra det automatiske brandalarmeringsanlæg i Dehns Palæ. Inden da var husets servicemedarbejder blevet tilkaldt af et alarmfirma på baggrund af temperatur- og teknikalarmer, der var aktiveret kl. 02.27 og 02.38. De to alarmer var angiveligt forårsaget dels af strømsvigt, dels af for høj temperatur i kølesystemet til serverrummet i bygningen.

På baggrund af ABA-alarmen afsendtes Hovedbrandstationens sprøjte med 6 mand, der kl. 02.50 mødtes på adressen med husets servicemedarbejder. Ved forsøg på at nå frem til ABA-centralskabet i kælderen blev man mødt af kraftig røg, en røg som mindede brandmesteren om røg fra el-installationer. Der blev udlagt HT-slange til kælder samtidig med, at der blev foretaget udluftning. Da røgen var lettet, uden at årsagen til røgudviklingen var fundet, kunne centralskabet aflæses, det blev nu konstateret, at der foruden meldere i kælderen var aktiveret to meldere på 5. etage i det, der kaldes Lille Pavillon. Da loftslemmen til 5. etage blev løftet, kunne der konstateres 3 kraftig ildløs på spidsloftet, og kl. 03.09 blev udrykningen suppleret med vagthavende brandinspektør, røgtender, drejestige, afprodsstige og pionerkøretøj.

På spidsloftet over Lille Pavillon var den del af bygningens ventilationsanlæg placeret, som regulerede ventilationen i hele Lille Pavillon og i mellembygningen ned til stueetagen.

Der er umiddelbart to mulige scenarier for brandtilløbet. Det kan antages, at branden er startet som en kortslutningsskade i et elkabel i kælderen og via tilstødende hulrum og skakt, der strakte sig fra kælder til top langs mellembygningens trapperumsvæg, har bredt sig hen over mellembygningens spidsloft til spidsloftet over Lille Pavillon. Et andet muligt og mere sandsynligt scenarie er en kortslutningsskade i en el-tavle ved ventilationsanlægget på spidsloftet af Lille Pavillon, hvorfra røgen via den anden del af bygningens ventilationsanlæg i Store Pavillon, som hørte til ventilationen af blandt andet kælderen, har skabt et undertryk i kælderen, så røgen gennem skakten har kunnet brede sig til kælder og og fylde denne med røg".

Brandvæsenets indsats under første fase af branden

"Ca. kl. 03.20 var der etableret B/C udlægning med vand fra samtlige udløb. Fra loftslemmen, som var eneste passable adgang til spidsloftet, blev der indsat et rør ind på selve spidsloftet. Da adgang til spidsloftet foregik via en transportabel stige til en snæver loftslem 3 meter over gulv, var det kun muligt ad denne vej at indsætte et rør i et direkte angreb ind på spidsloftet. Andet rør blev derfor indsat på etagen under og fra den tilstødende portbygnings tag, herudover blev branden forsøgt bekæmpet med et rør fra stigetop fra gadeside. På grund af tilbygninger i gårdarealet var det kun muligt at fremføre afprodsstigen til gården, rækkevidden af afprodsstigen var imidlertid ikke stor nok til at nå tagetagen.

På dette stadie blev branden betragtet som isoleret til en tagbrand over Lille Pavillon, dog endnu uden at være under fuld kontrol. Der blev sideløbende med indsatsen mod tagbranden indledt følgeskadebekæmpelse med afdækning og værdiredning af det meget smukke inventar i bygningen.

Det antages, at ventilationsskakten over tag og eventuelt også dele af ventilationsanlægget på et relativt tidligt tidspunkt under denne indsats er faldet ned på gulvet i spidsloftet. Omkring kl. 03.50 indtræffer den første af flere faretruende hændelser, da etageadskillelsen til spidsloftet falder ned, hvorved de fire mand, der er indsat ved loftslem og på 4. etage, bliver ramt af bygningsdele og bliver spredt fra hinanden. Da garnituret til radioerne ved sammenstyrtningen blev påvirket, og der derfor ikke kunne opnås kontakt med alle, gik der mange minutters indsats tabt, inden der igen var sikkerhed for, at alle af forskellige veje var kommet ned og var i god behold. På trods af dette tab af momentum i indsatsen var det fortsat antagelsen, at branden kunne begrænses til taget over Lille Pavillon, ikke mindst på baggrund af, at rekognoscering i mellembygningens tagetage ikke afslørede røg eller varme samt det store spring i højdeforskel fra Lille Pavillon ned mod mellembygning.

Anvendelse af skæreslukker blev overvejet, men i Lille Pavillon var den ikke forenelig med den indvendige indsats og brandudbredelsen til Mellembygning og Stor Pavillon blev erkendt på et tidspunkt hvor muligheden for anvendelse var passé".

Brandens anden fase

"Mellem kl. 04.30 og 05.00 blev der konstateret røg omkring det der blev betragtet som en skorsten over mellembygningen, men som senere viste sig at være en zinkinddækket ventilationskanal. Der blev indsat rør til sikring på loftetagen af mellembygningen og i Store Pavillon. Adgangsmulighederne til spidsloftet over mellembygning samt spidsloftet på Store Pavillon blev med hjælp fra husets servicemedarbejder undersøgt. Fra loftet over Store Pavillon var det fornemmelsen, at man fra mandehul i murværket og fra hulrum mellem tagspærene kunne se skråt ned over en stor del af loftskonstruktionen mod mellembygningen uden at konstatere røgspredning af betydning. Alligevel skete der først en antændelse i mellembygningens spidsloft og kort efter ca. kl. 05.10 en overtænding af spidsloftet over Store Pavillon med påfølgende brand i det omfattende arkiv på loftetagen under spidsloftet.

Sideløbende med udvikling af tagbranden blev der også rapporteret om brand på etagerne i mellembygningen blandt andet i skabe og i elevatorskakt (det før omtalte hulrum langs trappe). På dette tidspunkt bestod brandvæsenets indsats af to autosprøjter, en røgtender, fire stiger (heraf en med knækled til indsats ind over taget) samt følgeskadebekæmpelseskøretøjer. I alt 39 mand indsat i et indvendigt angreb fra syv strålerør og med udvendig slukning fra tre stiger. Den overordnede organisering af indsatsen blev reorganiseret og skadestedet delt i to med en indsatsleder og to skadestedsledere hvoraf den ene med supplerende ansvar for følgeskadebekæmpelse og værdiredning.

Mellem kl. 07.30 og 8.00 bestod indsatsen af fire autosprøjter og seks stiger, i alt 44 mand, og der var på dette tidspunkt etableret ny standsningslinje, mellem Store Pavillon og 2. mellembygning.

Fra denne standsningslinje var der langt bedre mulighed for en effektiv indsats. Dels kunne indsatsen iværksættes fra en tagterrasse på 2. mellembygning, hvorfra det med en sikker platform som udgangspunkt var muligt at etablere et udvendigt angreb ind mod loftetagen på Store Pavillon, dels lykkedes det her at finde en loftslem i forbindelsen fra mellembygningen ind til Store Pavillon, som gav mulighed for et direkte indvendig angreb ind mod Store Pavillons arkivetage. En påbegyndt indsats med fire tågesøm langs standsningslinjen måtte opgives af frygt for sandstensfigurernes stabilitet og risikoen for at stigerne kunne blive ramt ved sammenstyrtning.

Brandvæsenets indsats var nu på sit højeste med en indsats i alle fire bygningssegmenter. Med sikkerhed mod yderligere brandspredning langs tagetagerne blev opmærksomheden i denne fase af indsatsen også rettet mod udsmykningen langs murkronen (to store sandstensfigurer og 4 sandstensvaser). Indsatsen fra drejestigerne blev omprioriteret og specielt blev fokus rettet mod afslukning omkring sandstensfiguren over Store Pavillon, således, at den kunne bibeholde så stor en del af sin forankring som mulig.

Bevæggrunden for denne indsats var at undgå en situation som den, der indtraf ved branden i Odd Fellow Palæet i 1992, da en lignende udsmykning styrtede ind på taget og vægten afstedkom, at de meget svære bjælker i etagedækket blev klippet over, hvorved der opstod et progressivt kollaps af samtlige etager".

Langvarig og problematisk efterslukning

Efterslukningen begyndte omkring kl. 8.30, hvorefter indsatsen bestod i at begrænse branden til tagetagen, nedtage loft og skære etageadskillelser og skillevægge op for afslukning og efterslukning. Under efterslukningen skete der flere hændelser, der var tæt på at koste brandfolk livet.

Redegørelsen fortæller:

"Der var fortsat brand i tagetagerne. Specielt det store arkiv i Store pavillon gav rigelig næring til branden. I de sammenstyrtede tagetager af Lille Pavillon brændte det ligeledes stadig med fare for brandudbredelse til 4. etage i 1. mellembygning og der konstateredes fortsat brande i forskellige hulrum bag bogskabe og i etageadskillelser op mod skakten ved mellembygningens trappe. Fjernelse af værdigenstande, møbler, kunstgenstande og EDB-udstyr blev intensiveret, og meget af det unikke interiør blev i løbet af dagen reddet ved blandt andet en stor indsats fra ISS.

I løbet af dagen påbegyndte brandvæsenet at fjerne bygningsdele fra taget. Mandskab med faldsikring skar tagspær ned og med hjælp fra grab på den nyindkøbte kranvogn blev der i løbet af dagen fyldt flere containere med bygningsdele. Beredskabsstyrelsen, beredskabscenter Næstved og Støttepunkt Greve, blev rekvireret til fyldning af flasker samt lys og var i aktion frem til midt på dagen den 5. maj.

Kl. ca. 14.15 skete den anden hændelse som var tæt på at få fatale følger da et af de meget kraftige spær fra Lille Pavillon skred ned og trak store dele af taget og etageadskillelsen samt loftet over gangen på 4. etage i mellembygningen med. Mandskabet der arbejdede med efterslukning af mindre brande i det område af mellembygningen, der indtil da var rimelig uberørt af branden, blev omgivet af et virvar af røg og flere tons nedfaldne bygningsdele. Heldigvis nåede alle fire der var indsat i området at redde sig i sikkerhed omkring døråbninger på etagen. Adgang til brandstedet blev på ovenstående baggrund yderligere begrænset og bygningsinspektøren kaldt til brandstedet for at vurdere risikoen for yderligere sammenstyrtninger.

Omkring kl. 19.15 skete den tredje ”tæt på hændelse” da endnu en del af loftet på 2x5 m i et kontor i mellembygning falder ned. På trods af at indsatsen i området foregik fra en meget bred dørfyldning, blev en brandmand ramt og måtte trækkes fri af kollegaerne. Efter en tur på skadestuen kunne alle glæde sig over, at han tilsyneladende var sluppet heldigt fra hændelsen, men ikke uden mén, i det der senere er konstateret revne på hofteben.

Senere på natten – den 5. maj - kl. ca. 01.00 medens der fortsat arbejdes på at aflaste taget, ved med grabben fra kranvognen at løfte og fjerne ventilations- og tagdele, blev man i Store Pavillon opmærksom på, at det af to omgange knagede i bygningen. På det tidspunkt var der indsat to hold til efterslukning og et hold fra ISS til værdiredning, overbrandmesteren fik øjeblikkelig foranlediget at alle der opholdt sig i bygningen blev kaldt ud. Der kunne nu høres en rumlen og lyden af træ, der flækkede, hvorefter etageadskillelserne successivt i accelererende tempo under den dynamiske påvirkning brød sammen og efterlod et rektangulært hul fra stuetagen og hele vejen op igennem den halvdel af Store Pavillon der vender mod Bredgade. Kollapset skete i den halvdel af bygningen hvor man indtil da havde afventet fjernelse af sandstensudsmykningen inden bygnings- og ventilationsdele kunne fjernes fra taget".