Når brandvæsenerne på den københavnske vestegn rykker ud, så er det i omkring halvdelen af tilfældene forgæves. Det er først og fremmest blinde alarmer fra ABA-alarmer, som giver forgæves udrykninger, og det koster typisk ejeren 3.500 kr. pr. udrykning. Men installatørernes organisation, Tekniq, mener at de blinde alarmer er helt unødvendige og spild af tid og penge - ved at anvende ABA-anlæg med den nyeste teknologi kan mange blinde alarmer nemlig undgås. I DR’s Koncertsal er der installeret et ABA-anlæg, som ved hjælp af et kamera verificerer, om der rent faktisk er tale om brand.Hver eneste gang udrykningskøretøjerne i de danske brandvæsener rykker ud, blot for at konstatere at der ikke er skyggen af brand, er det penge lige ud af vinduet. Alligevel sker det i omkring 50 procent af tilfældene, at alarmen er blind. En optælling fra installatørernes organisation, Tekniq, viser således, at i de første fire dage af uge 30 rykkede Vestegnens Brandvæsen ud 18 gange. I otte af tilfældene var alarmen blind, mens Gladsaxe Brandvæsen på tre døgn fra 20. juli til 23. juli rykkede ud til ikke mindre end syv blinde alarmer.
"Det er naturligvis uheldigt, at brandvæsenet i snit rykker ud dobbelt sÃ¥ mange gange, som det rent faktisk er nødvendigt. Det er ikke blot dyrt og spild af tid, det er ogsÃ¥ forbundet med en vis risiko rent trafiksikkerhedsmæssigt at have store og tunge udrykningskøretøjer kørende gennem gaderne i al hast i tide og utide", siger Mads Risgaard Knudsen, der er konsulent i teknisk afdeling i Tekniq.Â
Det er dog ikke svært at reducere antallet af blinde alarmer, pÃ¥peger Mads Risgaard Knudsen. Det kræver blot, at man som bygningsejer sørger for jævnligt at fÃ¥ gennemgÃ¥et og opgraderet sit anlæg. "Det koster ejeren af en bygning ca. 3.500 kroner hver gang, en alarm gÃ¥r uden grund. De penge kan man jo ligesÃ¥ godt bruge pÃ¥ at fÃ¥ en autoriseret el- og godkendt ABA-installatør til at gennemgÃ¥ og opgradere anlægget, sÃ¥ det virker optimalt", siger Mads Risgaard Knudsen.Â
"Blandt andet er det vigtigt, at de detektorer, der sidder rundt omkring og detekterer, om der er røg eller brand, virker, som de skal. Ellers sker det, at de melder brand uden grund. Det kan være, de skal flyttes, fordi de på grund af ændrede bygningsforhold pludselig er placeret uhensigtsmæssigt - lige over et komfur, klimaanlæg eller lignende. Det kan også være, at de trænger til at blive udskiftet. I det hele taget er det utrolig vigtigt, at man sørger for at opgradere sine ABA-anlæg, så de er baseret på den nyeste teknologi og fungerer så intelligent som muligt. Det har de for eksempel gjort i DR’s Koncertsal. Her har de fået installeret et anlæg, som ved hjælp af et kamera verificerer, om der rent faktisk er tale om brand. Jo bedre og mere intelligent anlægget er, jo flere unødvendige udrykninger undgår vi", siger Mads Risgaard Knudsen.
























