Søgning

Nyhed: Se aktuelle udbud

BeredskabsInfo bringer nu også en oversigt over aktuelle udbud indenfor beredskabet.
Se udbudsoversigten

Beredskabsdebat

Deltag i debatter om nyhederne på BeredskabsInfo og andre beredskabsrelaterede emner.
Besøg Beredskabsforum.dk

Jobannonce

Falck søger deltidsbrandmænd m/k til brandstationer i hele landet.
Se hele jobannoncen


Indlandsnyheder

Færre ambulanceudrykninger og måske hjemtagning skal give besparelser i Region Sjælland

-I denne uge indgik politikerne i Region Sjælland en budgetaftale for 2011. Aftalen indebærer, at der ud af det samlede budget på 16 mia. kr. skal findes besparelser på ca. 300 mio. kr., og en del af besparelserne skal i de kommende år findes på ambulancekørsel og øvrig patientbefordring. Et udviklingsprojekt skal således føre til, at der kommer færre ambulanceudrykninger, den sundhedsfaglige visitation af 112-opkald skal give en nettobesparelse og så skal det undersøges, om der kan spares penge ved at hjemtage opgaver indenfor både ambulancekørsel og siddende patientbefordring.

Læs mere: Færre ambulanceudrykninger og måske hjemtagning skal give besparelser i Region Sjælland

 

Første møde i sag om organisering af brand- og ambulancefolk

-Fredag mødtes repræsentanter for FOA og 3F med den opmand, der skal finde en løsning i de to fagforeningers strid om, hvem der må organisere brand- og ambulancefolk i Københavns Brandvæsen og andre kommunale brandvæsener i hovedstadsområdet. Sagen behandles i LO-regi, og det er FOA, som har klaget over, at 3F/Chaufførernes Fagforening har optaget Brandfolkenes Organisation som en selvstændig branche, selv om FOA har overenskomsten med de storkøbenhavnske brandvæsener, hvor medlemmerne af Brandfolkenes Organisation er ansat.

Læs mere: Første møde i sag om organisering af brand- og ambulancefolk

 

89-årig donerer 20 hjertestartere til Kolding

-En tidligere planteskoleejer, den 89-årige Egon Skov, har doneret 20 hjertestartere med skabe samt 20 kurser i livreddende førstehjælp til Kolding Kommunes borgere. Gaven, der vil bidrage til at skabe tryghed og øge chancen for overlevelse blandt borgere, der rammes af hjertestop, repræsenterer en værdi af 460.000 kroner.

Læs mere: 89-årig donerer 20 hjertestartere til Kolding

 

Ny fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen

-Forsvarsministeriet har udpeget Beredskabsstyrelsens hidtidige underdirektør, Flemming Klokager, til fungerende direktør for Beredskabsstyrelsen fra den 1. september 2010 og indtil videre. Baggrunden er, at den mangeårige direktør for styrelsen, Frederik Schydt, den 31. august 2010 fratrådte sin stilling for at gå på pension. 

Læs mere: Ny fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen

 

10 årsager til SINE-problemer under topmøde

-Under COP15-topmødet fik SINE-netværket sin ilddåb, da 5.000 betjente brugte SINE til langt størstedelen af deres kommunikation. Men det var langt fra problemfrit: Hele 4 % af alle opkald på SINE gik tabt eller gav på anden måde problemer. Nu har en analyse af systemets logfiler samt interviews med politifolk vist, at der var 10 forskellige årsager til problemerne - f.eks. var tre SINE-master programmeret med forkerte frekvenser.

Læs mere: 10 årsager til SINE-problemer under topmøde

 

Handlingsplan skal rette op på dårligt arbejdsmiljø i brandvæsen

-Arbejdsmiljøet i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen har det skidt. Det viste en trivselsundersøgelse for et lille år siden tydeligt, og derfor lancerer beredskabschef Jesper Djurhuus nu en handlingsplan, der skal forsøge at rette op på problemerne og forbedre den interne kommunikation. Planen har 11 punkter, som skal sikre fire ting: Mere åbenhed, indsigt, viden og medbestemmelse.

Læs mere: Handlingsplan skal rette op på dårligt arbejdsmiljø i brandvæsen

 

Deltidsbrandfolk vil have mere i løn

-I september går Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Falck i gang med at forhandle en ny overenskomst for deltidsbrandfolkene i Falck. Og hvis det står til en stor del af brandfolkene på Fyn, så skal forhandlingerne resultere i markante lønstigninger. Brandfolkene mener, at det nuværende lønniveau står i et misforhold til det arbejde, der udføres, og den tid, som brandfolkene bruger på deres deltidsjob. "At blive honoreret med 517 kr. for at holde vagt en hel weekend stemmer slet ikke overens med resten af arbejdsmarkedets rådighedsbeløb for en weekend", siger Thomas Andersen, der er tillidsmand for brandfolkene ved Falck i Svendborg.

Læs mere: Deltidsbrandfolk vil have mere i løn

 

Region Hovedstaden gør status: Akutberedskabet fungerer nu rigtigt godt

-Efter en opstart, der skabte nogle af de hidtil største problemer i det danske akutberedskab, fungerer ambulancetjenesten i Region Hovedstaden nu rigtigt godt. Det mener regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, der gør status dagen før det nye akutberedskab i regionen har fungerer i et helt år. Det står samtidig klart, at akutberedskabet fortsat ikke kan afvikles med det antal ambulancer, som regionen oprindeligt havde ventet. De midlertidige beredskaber, der blev indsat efter store problemer med responstiderne, er således på vej til at blive permanente, og det udløser en ekstraregning på 23 mio. kr. om året, så regionen i alt bruger 486 mio. kr. om året på ambulancekørsel og liggende sygetransport.

Læs mere: Region Hovedstaden gør status: Akutberedskabet fungerer nu rigtigt godt

 

Borgmester og beredskabschef kritiserer beslutning om at redde brandværn

-Tidligere på måneden besluttede et snævert flertal i beredskabskommissionen i Aabenraa Kommune, at der ikke som planlagt skulle lukkes otte af de frivillige brandværn i kommunen. Men den beslutning møder nu hård kritik fra både borgmester Tove Larsen (S) og beredskabschef Preben Christensen, der mener, at de frivillige brandværns overlevelse er fagligt uforsvarlig og udgør en sikkerhedsfare for kommunens borgere.

Læs mere: Borgmester og beredskabschef kritiserer beslutning om at redde brandværn

 

Side 1 ud af 214

Sponsor

-

Statistik




Annoncer